Fyret hvad så?
I går blev en af mine kunder tilbudt en rigtig god stilling. Han var blevet fyret 3 måneder tidligere 55 år gammel efter 32 års tro tjeneste i samme virksomhed.
Denne artikel handler om, hvordan han fik jobbet.
Han havde sendt 30 ansøgninger og været kaldt til 2 jobsamtaler, hvor nr. 2 jobsamtale endte med fast godt job. Han havde været ansat i den samme virksomhed siden 1982. De der har lidt erfaring med, hvor nemt og svært det er at få et nyt job vil vide, at en mand på 55 år, som har været ansat i den samme virksomhed i 32 år har svært ved at få et nyt job. Så spørgsmålet er, hvordan kan det lykkedes at få et godt job så hurtigt?
Svaret skal findes i samspillet mellem valg af stillingsopslag, profil på LinkedIn, CV, ansøgningen og fremtoning ved jobsamtalen.
Stillingsopslag
Det gælder om at finde mange forskellige eksempler på job frem. Undersøge hvilke job der kunne være spændende at få og hvilke job der måske ikke er uanede ansøgere til. Når først gode eksempler på, hvilket job der kunne være spændende at få er identificeret, gælder det om at gå målrettet efter stillingsopslag der ligner.
LinkedIn
Det gælder om at få oprettet en profil på LinkedIn eller opdateret den profil du allerede har. Profilen på LinkedIn kan hjælpe dig med at få kontakt med dit netværk og gøre dem opmærksom på, at du gerne vil have et nyt job. Profilen hjælper dig også til at fremstå moderne. En rekrutteringsansvarlig kan slå din profil op og danne sig et indtryk af dig, din faglighed og professionelle netværk.
CV
Spørgsmålet er hvilke oplysninger er vigtige for, at den rekrutteringsansvarlige kan danne sig et godt billede af dig, som ansøger, når du er 55 år og har 32 års erhvervserfaring.
Det er min erfaring, at det gør du bedst ved at vise, hvor forandringsparat du er. Det gør du helt konkret ved at underspille dine kompetencer og overspille de forandringsprocesser du har gennemført de seneste 32 år. I dette eksempel lykkedes det at udarbejde et CV, der kun fyldte 1 side.
CV’et blev ikke tilpasset fra stilling til stilling. Det samme CV blev sendt med hver gang.
Resultater blev ikke nævnt.
Der blev ikke ringet til arbejdsgiveren før stillingen blev søgt.
Ansøgning
Det store arbejde blev lagt i at skrive en ansøgning. I ansøgningen blev der sat fokus på hvad det var i jobbet, som virkede motiverende. Det næste taktiske greb var at skrive, hvilke kvalifikationer der vil kunne hjælpe til hurtigt at løse de i stillingsopslaget beskrevne opgaver. Endeligt hvordan virksomheden ville opleve medarbejderen i hverdagen. Alderen blev trukket frem i ansøgningen, som en positiv kompetence.
Jobsamtalen
Når din alder er trukket frem. Når du har fortalt at du er fritstillet i ansøgning og CV. Når du har fortalt hvorfor du motiveres af stillingsopslaget. Når du har fortalt at du har været ansat i den samme stilling i 32 år. Så vil tiden til jobsamtalen automatisk tage udgangspunkt i fremtiden, som ny medarbejder og du vil opleve, at samtalen fokusere på jeres fremtidige samarbejde og ikke din fortid. På den måde taler du dig ind i stillingen.
Karriererådgiverens rolle i processen
En dygtig karriererådgiver kan hjælpe dig med at nå hurtigt frem til, hvordan du skal gribe din jobsøgning an. Du vil kunne se frem til at få et nyt job, som du bliver glad for hurtigere end, hvis du selv med begrænset erfaring skal lære at søge job. Så min erfaring er at du ved at investere i en karriererådgiver eller får et betalt forløb af din arbejdsgiver sparre tid og tid er penge. For hver måned der går, hvor du ikke er erhvervsaktiv nedskrives dine kompetencers værdi for en fremtidig arbejdsgiver. Det mærkes også på privatøkonomien, hvis du går fra at modtage en god fast løn til dagpenge. Går det rigtigt galt, kan du ende på kontanthjælp.
Jeg har hjulpet opsagte medarbejdere siden 2003 og det er min erfaring, at det går hurtigere, hvis du får professionel hjælp fra starten af.
Kontakt mig: Bodil Damkjær på mobil: 40959214 eller mail: [email protected] så kan vi tage en uforpligtende snak om din udfordring og du kan få et bud på, hvordan jeg kan hjælpe dig…