Samarbejde

Samarbejde mellem arbejdsgiver og JobMaker
Samarbejdet indledes, når du kontakter JobMaker og vi udarbejder det materiale, som I har behov for i forbindelse med opsigelsen.

Løbende dialog
Der er i det omfang, I ønsker det, en løbende dialog. Dialogen indeholder overordnet tilbagemelding på, om forløbet glider hensigtsmæssigt frem imod et godt resultat.

Samarbejdet mellem kandidat og konsulent
Konsulenten sikrer, at kontakten til medarbejderen opretholdes. Det sikres gennem kontakt på e-mail og telefon mellem møderne.

JobMaker udviser individuelt hensyn
Et godt outplacementforløb forudsætter energi og overskud. Viser det sig, at medarbejderen har behov for at samle sig ovenpå opsigelsen, lægges der fra starten en lille pause i forløbet. En general betragtning: mænd vil ofte hurtigt i gang til forskel fra kvinder, der ofte først skal have slikket deres sår.

Ramt af behandlingskrævende sygdom
Sker det, at medarbejderen bliver syg – ramt af en depression eller behandlingskrævende stress, så udskydes det resterende rådgivningsforløb frem til det tidspunkt, hvor medarbejderen igen er klar.